[ Kontakt ]


[ Formand ] [ Kasserer ] [ Sekretær ]
Kristian Færge
kristianfaerge@newhope.dk
Kristian Frederiksen
kasserer@newhope.dk
Tine Sofie Børlum
[ 1. Menige medlem ] [ 2. Menige medlem ] [ 3. Menige medlem ]
Johnny Madsen
Niels Brian Sørensen
Christina Lysdal
[ 1. Suppleant ] [ 2. Suppleant ] [ Webmaster ]
Daniel Mark Larsen
Natascha Qvistgaard Christensen
Troels Thylstrup
webmaster@newhope.dk
A New Hope
Museumsgade 55a, Kælderen.
7400 Herning
Tlf.: 30 486 007
Send en e-mail til bestyrelsen.

[ Hvem er vi ]


A New Hope, Herning Rolle- og Liverollespilsforening, er en ungdomsforening for rollespillere og liverollespillere i Herning og omegn. Foreningen har til huse i ca. 150 kvm. store kælderlokaler, på Museumsgade. Foreningen blev stiftet i år 2000.

Vores primære funktion er at danne ramme omkring rollespil og liverollepil. Vi bruger vores lokaler til at lave en masse hyggelige aktiviteter for vores medlemmer. Ud over vores hyggearrangementer laver vi også større arrangementer for medlemmer og ikke-medlemmer. Den største af disse er vores liverollespilskampagne Eventyrets port. Det sker også, at vi tager ud til andre arrangementer, som gerne vil have os med til deres rollespil.

Klubben har som nævnt ca. 150 kvm. lokaler til rådighed. Disse bliver udnyttet til vores formål på den måde, at vi pt. har 2 spillerum til bordrollespil, som begge er i gang med at blive udsmykket til at understøtte bestemte genre indenfor rollespil. Et 3. spillerum er på vej.
Vi har god plads til at spille tabletop spil som Warmachine og Warhammer, samt plads til maling af figurer til disse spil. Desuden har vi et værksted til at lave udstyr til liverollespil.
Vi har også et stort fællesrum, hvor der er plads til hygge, her er der også mulighed for at se en film eller spille spil, hvad enten det er brætspil eller på vores spillekonsol.

Hvis noget af dette lyder spændende, så kig bare videre på vores hjemmeside, eller kontakt os, vi besvare gladelig alle jeres spørgsmål omkring os selv og rollespil.


[ Minikurser i Liverollespil ]

A New Hope afholder også det vi kalder ”minikurser” i liverollespil. Det er et område vi efterhånden har stor erfaring indenfor og vi er regelmæssigt ude på biblioteker, skoler og institutioner, for at lære fra os om rollespil for rollespillets skyld, men også som pædagogisk værktøj.
Det plejer at foregå på den måde at vi kommer ud til ”jer” og laver en workshop. I workshoppen laver vi våben og viser udstyr, som vi selv bruger. Her er der også rig mulighed for at snakke om erfaringer med rollespil og stille alverdens spørgsmål, som vi gladelig besvarer.
Derefter plejer vi at spille en enkelt eller to liverollespils historier, sammen med dem som deltager, så de kan få en fornemmelse af, hvad det vil sige at spille liverollespil. Disse historier har vi forberedt hjemmefra og så tilpasser vi dem til deltagerne og området, som er til rådighed.

Hvis dette lyder som noget der kunne have interesse for jer, så skal I endelig kontakte os, så finder vi ud af, hvordan vi kan tilpasse et sådant arrangement til jer.

Vel mødt.